Kriminalitet

Nordjyde fængslet for forsøg på manddrab

Ofre til behandling på skadestuen

Arkivfoto: Henrik Bo

Opdateret kl. 16:23

En 31-årig mand med bopæl i Thisted Kommune er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet i tre uger ved retten i Kolding.

Manden er sigtet for forsøg på manddrab tidligt mandag morgen på en ejendom på Svinholtvej ved Vejle.

Det skulle være gået ud over to personer, som har pådraget sig skader og er bragt til behandling på skadestuen.

Manden er bl.a. sigtet for at bryde ind i boligen samt for at være i besiddelse af en kniv med den hensigt at begå manddrab. Han er også sigtet for at have tildelt en 33-årig mand flere slag i baghovedet med et koben.

Politiet modtog en anmeldele om forholdet kl. 05.25, og kl. 05.32 blev den 31-årige mand fra Thy anholdt.

Grundlovsforhøret gik i gang kl. 14.30, og det blev gennemført for lukkede døre, oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 31-årige mand udbad sig betænkningstid i forhold til, hvorvidt han ønsker at kære rettens afgørelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden