Forsøgte at stikke af fra politiet på motorcykel

Den 29-årige fører af motorcyklen blev blandt andet sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer

En politipatrulje forsøgte torsdag at standse to mænd på motorcykel. Arkivfoto

En politipatrulje forsøgte torsdag at standse to mænd på motorcykel. Arkivfoto

HURUP:En politipatrulje fik torsdag kl. 17.48 i Bredgade i Hurup øje på en motorcykel med to personer på, hvor en mandlig passager ikke havde styrthjelm på.

Patruljen forsøgte ifølge lokalpolitiet i Thisted at få føreren, der er en 29-årig mand fra Thisted Kommune, til at standse motorcyklen. Det gjorde føreren ikke, men fortsatte i stedet og kørte blandt andet over for ubetinget vigepligt og fortsatte ud på Kirkevej og Søndergade med 60 kilometer i timen, lyder det fra politiet.

Politiet fik efterfølgende stoppet de to mænd, og føreren blev herefter sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger og køre ud for ubetinget vigepligt. Desuden blev han sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer og for at køre i frakendelsestiden.

Passageren, en 52-årig mand fra Thisted, blev sigtet for ikke at have styrthjelm på.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.