Fortjente tre point til Hanstholm IF

Hanstholm IF holdt Viborg FF fra de store chancer og vandt 2-1

Hanstholm IF vandt fortjent over Viborg FF.  Uffe Skinnerup var tilfreds, efter han nettede for Hanstholm. Foto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Hanstholm IF vandt fortjent over Viborg FF. Uffe Skinnerup var tilfreds, efter han nettede for Hanstholm. Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

HANSTHOLM:Fredag aften var spillerne fra Hanstholm IF igen i kamp i Serie 2, da Viborg FF var på besøg. Her var det hjemmeholdet fra Hanstholm, der tog alle tre point med en sejr på 2-1.

- Vi spiller en meget lige kamp med få chancer, men det var fair, at vi vandt i dag, siger Per Kristiansen, der er træner for Hanstholm IF.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fra kampens start var det hjemmeholdet, der var bedst, og efter 19 minutter blev de også belønnet med en scoring. Her kom Mathias Skinnerup igennem i højre side og var alene med målmanden, der endte med at begå straffe. Det tog Uffe Skinnerup sig af, og sparkede bolden i mål til 1-0. Dog holdt den føring ikke længe, for ni minutter senere kunne Viborg FF udligne til 1-1.

- Vi mistede lidt grebet det sidste kvarter af første halvleg, men vi kom meget bedre ud til anden halvleg, hvor vi holdt dem fra de store chancer, siger Per Kristiansen.

Hanstholm IF var mest på bolden i anden halvleg, og efter 50 minutter opsnappede Emil Andreasen en tilbagelægning til Viborg FF’s målmand og scorede til 2-1. Herefter forsøgte gæsterne at presse på uden at blive farlige. Til gengæld gav det nogle kontramuligheder den anden vej, som Hanstholm IF ikke fik omsat til mål.

Kampfakta:

Hanstholm IF - Viborg FF

Fodbold, Serie 2

Resultat: 2-1 (Pausestilling: 1-1)

Mål: 1-0 Uffe Skinnerup (19), 1-1 (28), 2-1 Emil Andreasen (50)

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.