Fortsat hærværk mod bildæk

Thisted Politi håber på hjælp fra offentligheden om ituskårne bildæk

Niels Hansen
Mindst 18 biler har fået ødelagt dæk i midtbyen af Thisted.Arkivfoto
Thisted 10. januar 2018 10:04 - Opdateret 10. januar 2018 10:43

THISTED: Hos Thisted Politi har man nu fået 18 anmeldelser om bildæk, som er blevet ødelagt med en kniv eller lignende spids genstand.

Bilerne har stået parkeret flere steder i bymidten blandt andet Plantagepladsen, parkeringspladsen ved Fakta på Kastet og i parkeringskælderen under J. P. Jacobsen Centeret.

Hærværket er sket inden for de seneste dage og politikommissær Jørgen Jensen fra politiet i Thisted håber, at der er borgere, som eventuelt har set noget, der kan bruges til at finde gerningsmanden eller -mændene.

Henvendelse kan ske på telefon 114.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...