Hanstholm Fyr er nu kultur

Borgmester og formænd lovpriste renoveringen af det fredede fyrkompleks, der får liv og nye funktioner

Carsten Tolbøll og Kurt Bering (foto)
Holmboere og andre engagerede flokkedes i kulden i fyrkompleksets gård, mens de indviende taler blev holdt.
2. december 2017 16:43 - Opdateret 2. december 2017 17:31

HANSTHOLM: To formænd forestod i dag indvielsen af af fyrkomplekset som Det Nordatlantiske Fyr Hanstholm. Der var også to borgmestre til stede, den nuværende og den kommende, men naturligt nok var det Lene Kjelgaard Jensen (V), der på Thisted Kommunes vegne overdrog bygningskomplekset, som kommunen har postet 16 millioner kroner i en udvendig og indvendig restaurering af, til den selvejende institution. Det blev gjort formelt med underskrivelse af en lejekontrakt, hvor lejen er nul kroner.

- I 2013 vedtog Thisted Kommune en kulturpolitik, hvori det fremgik, at Hanstholm Fyrkompleks har potentiale til også at blive et kulturelt fyrtårn af nationale og internationale dimensioner, sagde Lene Kjelgaard Jensen.

Også bestyrelsesformand Flemming Krog Rasmussen sagde tak til kommune, arkitekt, håndværkere og de mange frivillige kræfter. Formanden for Hanstholm Fyrs Støtteforening, Tove Skinnerup, bemærkede, at bestyrelse og støtter har to opfattelser af kultur:

- De lægger vægt på den fine kunst, vi på at få et aktivt sted for thyboer og turister!

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...