Hanstholm Havn tæt på ny stor milepæl

Udbudsprocessen frem mod den planlagte udvidelse er nu så langt, at bestyrelsen ventes at tage endelig stilling til valg af entreprenør 25. september

Lone Lærke Krog
Hanstholm Havn står foran en stor udvidelse, der vil koste omkring en halv milliard kroner og skabe 450 arbejdspladser. Fem af de største europæiske entreprenører har budt ind på projektet, og 25. september ventes bestyrelsen at tage stilling til, hvem der skal have opgaven. Først i november ventes vinderen offentliggjort. Arkivfoto
Hanstholm 13. september 2017 10:03 - Opdateret 13. september 2017 10:14

HANSTHOLM: Udbudsprocessen for den planlage havneudvidelse i Hanstholm forløber fortsat efter planen, og kontrakten forventes underskrevet med totalentreprenør i begyndelsen af november 2017.

Det fremgår af en pressemeddelelse, der onsdag morgen er sendt ud af Hanstholm Havn - på baggrund af tirsdagens bestyrelsesmøde.

- Vi har nu som planlagt modtaget konsortiernes "best and final offer", og Rambøll har på bestyrelsesmødet fremlagt de indkomne tilbud. Det er meget tilfredsstillende, at det hele kører efter planen og at vi nu kan se frem mod en ny stor milepæl i havnens historie, siger bestyrelsesformand Martin Vestergaard.

Udbuddet, der er et såkaldt "udbud med forhandling", tiltrak i første runde otte af Europas dygtigste entreprenører. I foråret blev antallet reduceret til fem.

Det er:

1. Aarsleff (DK), VG (DK), Rohde Nielsen (DK) og COWI.

2. Boskalis (NL), Arkil A/S (DK), Arkil Fundering (DK) og Niras (DK).

3. BAM int. (NL), BAM infra (NL) og Dredging International NV (BE).

4. Van Oord (NL), CG Jensen (DK) og Sweco (SE).

5. Condotte (IT), og Jan de Nul (BE).

Ifølge bestyrelsesformanden har der været skarp konkurrence om både pris og design af projektet.

- Placeringen af Hanstholm Havn gør, at havneudvidelsen er et meget komplekst ingeniørprojekt. Det har selvfølgelig sorteret mange fra, men det har til gengæld også gjort, at de største europæiske entreprenører har tillagt projektet en stor portion prestige, og det kommer os til gavn, siger Martin Vestergaard.

25. september skal bestyrelsen efter planen tage endelig stilling til valg af entreprenør.

Herefter følger en periode, hvor den valgte entreprenør skal fremsende dokumentation for sin egne til at gennemføre det omfattende projekt, der har en værdi af godt en halv milliard kroner.

Midt i november ventes vinderen præsenteret for byens borgere, virksomheder og andre interesserede.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...