Kriminalitet

Fuld plade ved ransagning: Hash, våben og vold

Gammel kending af politiet sigtet for overtrædelse af såvel knivloven som våbenloven og lov om euroforiserende stoffer

Politiet gjorde flere interessante fund på en adresse i Bedsted
Politiet gjorde flere interessante fund på en adresse i Bedsted

BEDSTED: Der var gevinst på næste alle hylder, da politiet efter et tip ransagede en adresse på Stormgade i Bedsted beboet af en 27-årig mand.

Under ransagningen blev der fundet en kaliber .22-pistol - dog uden magasin og ammunition, en morgenstjerne og en ulovlig kniv. Desuden blev der fundet hash og en vægt med hashrester, oplyser politikommissær Jørgen Jensen, lokalpolititiet i Thisted.

På baggrund af fundene efter ransagningen er manden, der i forvejen er kendt af politiet, sigtet for overtrædelse af såvel knivloven som våbenloven og lov om euroforiserende stoffer.

Oveni disse forhold kommer yderligere en sigtelse for vold begået mod en jævnaldrende kvinde på en adresse på Mosevej i Hundborg. Den episode udspandt sig 27. marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden