Her lå verdens centrum: Offerplads giver ny viden om et lokalområdes fortid

Det kan arkæologer fra Museum Thy skrive under på med tanke for decembers udgravning på det lavtliggende engareal nedenfor Sjørring Kirke og kirkegården. Engarealet var engang den nordlige del af en sø. Her skulle Thisted Vand grave ud til et regnvandsbassin, og så dukkede der en overraskelse op af den plaskvåde engjord.

Området har tidligere kastet oldtidsfund af sig. Typisk når der er gravet grøfter og lavet dræningsarbejder, så arkæologerne var klar, da der skulle graves ud til regnvandsbassinet. 

- Området var for vådt til at lave søgegrøfter, som det er normalt at gøre, så vi overvågede gravearbejderne, siger arkæolog Niels Algreen Møller, Museum Thy.

Det gav resultater, for pludselig kom en offerplads fra yngre bronzealder frem i lyset. De store maskiner blev stoppet og arkæologerne tog over og gennemførte, hvad de selv kalder årets vådeste udgravning.

På en sandbanke, der skød sig ud fra bredden af det, der engang var sø, lå der knogler i massevis fra får, måske også geder, hunde og også en enkelt menneskeknogle.

- Det er første gang, vi har udgravet en hel offerplads i Thy, siger Niels Algreen Møller.

Selv om der endnu vil gå en rum tid, før de mange knogler og andre genstande fra udgravningen er analyseret, tør han godt konstatere, at der på bredden af søen er sket ofringer i et omfang, som ikke tidligere er set.

Kom kun for at ofre

- Meget tyder på, at vi har fundet en central offerplads, som over en længere periode har været brugt af den befolkning, som boede i den mellemste del af Thy og ikke af de folk, der boede omkring søen. Pladsen er fra den sidste del af yngre bronzealder (perioden fra 1100-500 f.kr.), men områdets gravhøje og de spor af bebyggelse, der er fundet her, er fra ældre bronzealder (perioden fra 1800-1100 f.kr.). Området ved søen har sandsynligvis ikke været beboet i den del af bronzealderen, hvor ofringerne er sket, siger Niels Algreen Møller.

Det tolker han som et udtryk for, at offerpladsen i det folketomme område er opsøgt af beboere i mindre samfund i et større område med ét formål for øje: De kom for at ofre.

- Stedet kan have været det fælles samlingspunkt på et sted, hvor ingen havde hjemme. En slags mødested på neutral grund, hvor ingen havde den legitime magt, siger siger Niels Algreen Møller.

Offerpladsen kan have været det sted, der blev ofret i håb om at få en god høst eller bede højere magter om andre ting. De husdyr, der blev ofret på søbredden, var værdifulde, og når der yderligere er fundet en menneskeknogle, understreger det stedets kultiske betydning. Og der er ikke fundet tilsvarende offerpladser i Thy.

Datidens forbindelsesveje kan også have haft betydning, forklarer Niels Algreen Møller. Offerpladsen ligger  mellem to landbroer, hvor det i bronzealderen var muligt at komme tørskoet gennem et ellers vådt og fugtigt område. 

Vest for det nu udtørrede vådområde, som Sperring Sø engang var en del af, hæver terrænet sig. Og i dag ligger landevejen mellem Sjørring og Hundborg på det høje terræn over den gamle sø. Øst for den gamle sø er der også i dag vejforbindelse fra Kallerup over Næstrup til Sjørring.

Del af en offerkult

Mod syd hæver bakkerne ved Kallerup sig, og bag dem ligger andre lave, fugtige områder. Hundborg Mose og Kallerup Vadested.

- Vi begynder at se et samlet område i den midterste del af Thy, hvor der i de lavtliggende våde områder er ofret i et omfang, vi ikke før har set. I årenes løb er der ved dræningsarbejder og grøftegravninger fundet flere genstande, der er ofret i de lave områder, og nu har vi fundet en central offerplads i engen nedenfor Sjørring Kirke, hvor folk i en længere årrække er vendt tilbage for at ofre, siger Niels Algreen Møller.

Offerfundene i de lavtliggende områder er måske del af en større offerkult i området, forklarer Niels Algreen Møller. I 2019 blev der i det høje terræn syd for Kallerup gjort et fund af nogle 3000 år gamle bronzegenstande, som i dag er Danefæ. Depotfundet bestod af en stor ceremoniel økse, en mandsfigur med tvillingeansigt og hornet hjelm samt to dyrefigurer. 

Kallerup-fundet i bakken og offerfundene i de lavtliggende områder er to forskellige offertyper. Bronzegenstandene, som har været af ufattelig værdi, er lagt i jorden på én gang, mens ofringerne i de lave områder er en aktivitet, der har fundet sted over længere tid.

- Ofringerne af husdyr, hunde og mennesker er sket for at sikre en god høst, frugtbarhed og for at sikre grundlaget for at opretholde livet, mens der ligger helt andre tanker bag ofringerne af bronzetingene. Men set under ét har vi et billede af, at netop det område i Midtthy har haft en rituel betydning for datidens folk.

Se i gemmerne

Forude venter arbejdet med at analysere knoglerne fra regnvandsbassinet.

- Vi skal have helt styr på dateringen af knoglerne, som kan fortælle en masse om menneskenes liv i yngre bronzealder, siger Niels Algreen Møller.

Det kan også de løsfund, der i årenes løb er gjort i området.

- Ligger nogen inde med knogler eller andre ting der er fundet under gravearbejde i de lave områder, vil vi rigtig gerne se tingene. Er fundstedet kendt, er det endnu bedre, for så er der måske grund til at se nærmere på fundstedet. Der kan være mere at komme efter, siger han.