Holder det i virkeligheden: Tænk ud af boksen i skoledebatten

THISTED:Intet er afgjort og tingene kan stadig ændre sig i forhold til det forslag om en ny skolestruktur, som Thisted kommunalbestyrelse i slutningen af marts sendte i offentlig høring.

Sådan lød det i flere af indlæggene i byrådssalen ved kommunalbestyrelsesmødet 28. marts, hvor politikerne fremhævede, at der skulle lyttes til de forslag og kommentarer, der ligger på bordet, når høringen slutter med månedens udgang.

 - Tænk ud af boksen og kom med gode ideer og overvej, hvordan vi skaber det bedst mulige skoletilbud for vores børn, lød det fra Alternativets Joachim Plaetner Kjeldsen som også understregede, at "det, der er i høring, er ikke nødvendigvis det, der bliver vedtaget."

Forinden havde han understreget, at "spørgsmålet er, om opgaven for kommunen er at drive folkeskole for at sikre bosætning i et lokalområde, eller om opgaven i virkeligheden er noget andet."

Med endnu nogle ugers høring forude har Nordjyske spurgt Joachim Plaetner Kjeldsen, om der i debatten om folkeskolen, som den har formet sig indtil nu, er "tænkt ud af boksen".

- Argumenterne i debatten har været meget lig det, vi hørte i 2014, da vi sidst talte skolestruktur. Det vidste vi, kunne ske, siger Joachim Plaetner Kjeldsen og understreger, at det fortsat er vigtigt at have fokus på folkeskolens kerneopgave fremover. Den skal levere det bedste skoletilbud.

- Selvfølgelig er skolen en del af en beslutning om bosætning, men det er ikke det primære ved skoledrift, siger Joachim Plaetner og tilføjer, at såfremt skolernes økonomi reduceres i forhold til de kommende års fremskrivninger af elevtallet samtidig med at de nuværende antal skoler bevares, så bliver skolen generelt dårligere.

- Så enten skal der flere penge til skolerne, eller også skal der ske ændringer i forhold til nu, siger Joachim Plaetner og fortsætter:

- Derfor er det er vigtigt at tage debatten i flere tempi, så der bliver tid til eventuelt at etablere et andet skoletilbud i et lokalsamfund, som måske mister sig folkeskole. Og det tilbud kan være en friskole.

Joachim Plaetner tilføjer, at hvis der skal findes et flertal for et ændringsforslag i forhold til det, der er i høring, må det indebære vilje til også at tale om de økonomiske vilkår.

- Vi skal lande noget, som samlet set giver bedre kvalitet i folkeskolen. Vil vi lave ændringer, skal der være penge til at gennemføre de ændringer, som giver den kvalitet, vi ønsker, siger Joachim Plaetner, som ikke sidder med frustrationer over forløbet af de seneste ugers debat om skolestrukturen.

- Jeg ærgrer mig måske mere over, at vi er ude i at tale struktur, efter vi i otte år har holdt den snak fra døren. Det er en lang fredsperiode. Men ud over de tilkendegivelser, der kommer i den offentlige debat, hører vi også meningstilkendegivelser fra folk, som ikke giver sig til kende offentligt - og det handler om andet end frygten for landsbydød.

Joachim Plaetner Kjeldsens samlede indtryk efter knap halvanden måneds debat er, at den beslutning, kommunalbestyrelsen skal træffe 27. juni, ikke én til én vil afspejle det forslag, der blev sendt i høring 28. marts.

- Jeg har mine betænkeligheder i forhold til vores muligheder for at skabe det bedste skoletilbud. Det handler også om størrelsen på en skoles overbygning, om social læring og kompetencer, om skolernes aldersspredning mellem små og store elever, men også om, hvordan en skole kan tiltrække gode lærere og ledere, der er en forudsætning for at skabe et godt skoletilbud, siger Joachim Plaetner om nogle af de forhold, der efter hans mening også er en del af de overvejelserne.

Samtidig handler det om økonomi. Thisted Kommune driver en billig folkeskole, siger han:

- Det kan vi vælge at blive ved med, men vi kan også investere i vores skole. Det er også del af en beslutning om, hvad det er for et tilbud, vi vil give og hvilke elever, det skal rumme.