Hus afspærret i Vesløs: Politiet undersøger mistænkeligt forhold
Flere patruljer, ambulance og teknikere blev tirsdag eftermiddag sendt til den lille by i Thy
Opdateret 04. juni 2025 kl. 05:59
Opdateret onsdag morgen 5.40: Vagtchef Lars Even fortæller, at der muligvis er sket et voldeligt overfald mod en mand, der er kommet til skade. Forholdene bliver fortsat undersøgt.
Siden kl. ca. 16 tirsdag eftermiddag har Midt- og Vestjyllands Politi arbejdet intenst med det, som vagtchef Jan Nørrum kalder "et mistænkeligt forhold" i landsbyen Vesløs mellem Thisted og Fjerritslev.
- Og det undersøger vi, siger han.
I den lille by med godt 300 indbyggere er et hus blevet afspærret. Der har været flere politipatruljer til stede, ligesom der også har været rekvireret en ambulance. Også politiets teknikere har arbejdet på stedet iført DNA-dragter, men kl. 20.30 har politiet forladt stedet.
Det er sparsomt med detaljer om årsagen til politiets tilstedeværelse.
Jan Nørrum kan ikke komme med detaljer - men han understreger, at det mistænkelige forhold ikke drejer sig om dødsfald.
- Og der er ingen fare for omkringboende, lyder det fra vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.