Ildebrand

Hus i Ydby står i brand: - Vi frygter, det har bredt sig til taget

Branden opstod i køkkenet af ukendte årsager, oplyser indsatslederen

Foto: Peter Mørk
Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 15:05

YDBY: Tirsdag klokken 13.52 opstod der ildebrand i en villa på Oddesundvej. Det oplyser indsatsleder Claus Sejer Pedersen, Nordjyllands Beredskab.

Klokken 14.30 var branden endnu ikke slukket, og ifølge indsatslederen går der endnu et par timer, før beredskabet er færdige på stedet.

Teksten fortsætter under billedet.

Foto: Peter Mørk

- Vi frygter, at branden har bredt sig til taget. Så vi har en stigevogn på vej, så vi kan få banket hul i det, siger Claus Sejer Pedersen.

Branden opstod i køkkenet af ukendte årsager og har siden bredt sig til resten af huset. Ingen af beboerne var hjemme, da branden opstod, men huset har taget alvorlig skade.

- Der er en masse røg, men ikke så meget ild. Huset har fået store sodskader, siger Claus Sejer Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden