HVA Sydthy sagde farvel til serie 1 med nederlag
Den afsluttende præstation i serie 1 var mere end godkendt
Ølstrup
HVA Sydthy
2-1
fodbold, serie 1
ØLSTRUP: Nedrykningen til serie 2 har længe været en kendsgerning, men HVA Sydthy leverede søndag en spillemæssig god afslutning på sæsonen i serie 1, da de tabte med 1-2 på udebane mod de suveræne oprykkere fra Ølstrup.
- Vi spillede rigtig godt, og de var nok lidt heldige med at vinde, siger HVA Sydthy-træner Gotfred Schmidt.
HVA Sydthy startede kampen rigtig godt og skabte flere gode chancer. Kort før pausen gjorde Jonas Bojesen det så til 1-0, da han trak ind i banen og scorede kampens første scoring.
Efter pausen var HVA Sydthy fortsat godt med i kampen, men i det 56. minut fik Ølstrup udlignet i en situation, hvor thyboerne appellerede kraftigt for en offside kendelse. I det 86. minut fik Ølstrup så bragt sig i front. Kort før slutfløjt var HVA Sydthy tæt på en udligning direkte på frispark, men udeholdet måtte tage hjem med et nederlag på 1-2. Dermed tager HVA Sydthy turen ned i serie 1 med en pointhøst på tre point og masse erfaring.
- I vores sidste fem kampe har vi gjort det godt, og vi var også tæt på at få point i dag. Her mod slutningen af sæsonen har vi virkelig forbedret os på flere punkter, siger Gotfred Schmidt.
Pausestilling: 0-1
Mål: 0-1 Jonas Bojesen (45). 1-1 (56). 2-1 (86).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.