Hvem savner en olietank?

Lokalpolitiet i Thisted mangler ejeren

I sidste uge blev der stjålet en gaffeltruck fra en adresse på Skårupvej ved Vestervig, og da køretøjet lørdag blev fundet efterladt på Ulstedvej, lå der en olietank på gaflerne af trucken.

Ejeren af trucken er i mellemtiden fundet og leveret tilbage til rette ejer, men politiet ved stadig ikke, hvor olietanken stammer fra.

- De, der stjal trucken, har formodentlig brugt den til at flytte olietanken med. Nu er tanken, så vidt jeg ved, tom, så der er nok noget billig olie til salg et eller andet sted, siger Jan Dandanell, kontorfuldmægtig i ekspeditionen hos Lokalpolitiet i Thisted.

Det er også her, man skal henvende sig, hvis man ved noget om tanken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.