Hvidnæse lagde til ved høfde 90 i Agger

En delfin af den sjældne art hvidnæse blev fundet død på Agger Strand

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AGGER:Onsdag eftermiddag blev en hvidnæse, der er den næstmest almindelige hvalart i vore farvande, fundet ved høfde 90 i Agger. Det lyder måske ikke som nogen stor sensation, men det er faktisk ikke så ofte, at en hvidnæse lægger til land på de danske kyster.

Naturstyrelsen Thy er blevet informeret om fundet, og delfinen er nu blevet fragtet til Lodbjerg, hvor den mandag bliver hentet af medarbejdere fra Zoologisk Museum i København. Dyret befinder sig højt oppe i fødekæden og skal derfor sandsynligvis dissekeres med henblik på at undersøge blandt andet mængden af tungmetaller.

Tommy Hansen, der er Vildtkonsulent ved Naturstyrelsen Thy, fortæller at det ikke er hverdagskost, at en hvidnæse strander på disse kanter. Han har kun oplevet det tre-fire gange de seneste fem år.

Delfinen er tre meter lang, vejer omtrent 300 kilo og kan derfor betegnes som fuldvoksen. Hvidnæsen hører hjemme i det nordlige Atlanterhav og kan generelt kendes på sin karakteristiske, høje og seglformede rygfinne og naturligvis sit hvide næb. Derudover er den almindeligvis en meget social delfin, der godt kan finde på at nærme sig mindre fartøjer på vandet.

Man spekulerer i, om stormen Alfrida har været årsag til delfinens forlis, eftersom fundet blev gjort relativt langt oppe på stranden.

Privatfoto: Tonny Toftdal

Privatfoto: Tonny Toftdal

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.