Hvis analysen holder stik: K snupper borgmesterpost

Socialdemokratiet mister borgmesterposten til de konservative i Thisted Kommune, siger analyse i Altinget

Analyser er interessante, men Jens Kr. Yde vil se valgresultatet.

Analyser er interessante, men Jens Kr. Yde vil se valgresultatet.

THY:Syv måneder før valget til landets kommunalbestyrelser forudser Altinget.dk, at socialdemokratiet må overlade borgmesterposten i Thisted Kommune til de konservative. De konservatives borgmesterkandidat Jens Kr. Yde, tager analysen med et gran salt.

- Analyser er altid interessant læsning, men jeg afventer valgresultatet og den efterfølgende konstituering, før jeg pelser bjørnen, siger Jens Kr. Yde.

Grundlaget for analysen er en vurdering af, i hvor høj grad partiernes nuværende stilling landspolitisk påvirke kommunalvalget. Socialdemokratiet står stærkt. De samme gør de konservative, mens Venstre står historisk dårligt.

- Et kommunalvalg vil i et vidst omfang afspejle de landspolitiske tendenser, men i Thisted er billedet måske mindre entydigt, siger Jens Kr. Yde med tanke for kommunalbestyrelsens nuværende sammensætning med to løsgængere og fem partier med en enkelt repræsentant overfor tre ”store” partier, Venstre De konservative og Socialdemokratiet.

- Med mindre både Venstre og Socialdemokratiet fortsat kan se en fremtid i deres nuværende konstituering, skal der ikke meget til, før det kikser for Ulla Vestergaard - og det kan være en forklaring på analysens resultat, siger Jens Kr. Yde, som mener, der er åbnet en niche for de konservative.

- Ved valget i ’17 skabte vi signalforvirring ved at komme med tre bud på en borgmester, nu er der klare linjer og med en fremgang mulighed for, at vi sammen med Venstre kan lave mere bredde i en ny kommunalbestyrelse i forhold til det, vi ser nu, siger Jens Kr. Yde.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.