Krise rammer butikkerne i Thy: Flere forretninger låser døren

Coronavirus rammer de mindre butikker i Thisted - blandt andre Didrik og Mini Didrik

Kunderne kommer til en lukket dør - coronavirus har lukket Didrik. Privatfoto

Kunderne kommer til en lukket dør - coronavirus har lukket Didrik. Privatfoto

THISTED:- Det er bare megatræls.

Sådan lyder det fra Mette Didriksen, der sammen med Charlotte Didriksen ejer butikkerne Didrik på Storegade 10 og Mini Didrik på Storetorv 5 i Thisted. De lukker forretningerne i 14 dage frem til 30. marts.

- Det gør vi af hensyn til personalet. De skal ikke udsættes for smittefare, så vi synes ikke, de skulle blive. Tøj og sko er jo noget der i princippet kan vente lidt, siger Mette Didriksen, der har 11 på lønningslisten.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Coronaproblematikken bliver også en dyr omgang for Didrik.

- I fredags havde vi nok kun to procent af den omsætning, vi normalt har på en fredag, så det er dyrt for os, siger Mette Didriksen.

Personalet vælger at benytte noget af deres ferie for at få enderne til at hænge sammen.

- Det er en kæmpefaktor, at de er indstillet på det. Det er jo ikke rart at tvinge folk på ferie. Vi har noget godt personale, siger Mette Didriksen.

Hun var usikker på, om en midlertidig lukning af forretningen var en god idé, og derfor forhørte hun sig via Facebook til kundernes holdning. Om de ville komme og handle i løbet af de næste uger.

- Det viste sig, at en meget stor overvægt af kunderne sagde, at de ville blive hjemme. Derfor lukker vi, siger hun.

Lagersalg lukker

Deres lagersalg på Kronborgvej 68 åbner heller ikke.

- Det var meningen, at vi skulle holde lagersalg i weekenderne i uge 11,12, 13 og 14. Alle varer var flyttet derud, da vi fik meldingen onsdag aften. Der fik vi lidt af et chok. Vi aflyste de to første weekender, og nu ser vi tiden an med hensyn til de sidste to weekender, siger Mette Didriksen.

Nogle har åbent

Mette Didriksen er ikke klar over, hvad de andre butikker i Thisted vælger at gøre.

- Jeg tror, at nogle lukker. Der var endda nogle, der lukkede allerede i fredags. Men det er langt fra alle, der gør det, siger hun.

Didrik har også en webshop, som kører ufortrødent videre trods corona.

Mette Didriksen er også sikker på, handelsforeningen og Thy Detailforums nye initiativ med ”Vi elsker Thy-bilen” bliver taget godt imod. Her kan kunder nemlig henvende sig via Facebook og få leveret varerne lige til døren.

- Det er sindsygt godt, at handelsforeningen tænker ud af boksen. Det handler jo også om at bevare omsætningen i de lokale butikker og dermed vise nærhed, siger hun.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.