Lavede mad på gasblus: Lastbilchauffør svært forbrændt

Manden besvimede og faldt ned på blusset

HANSTHOLM:En litauisk chauffør, der mandag aften ved 19.30-tiden sad i sin lastbil på havnen i Hanstholm og lavede mad, kom alvorligt til skade.

Den 47-årige mand var i gang med at forberede et måltid på et gasblus inde i førerhuset, og på grund af gassen blev han dårlig, og væltede på ryggen ned over gasbrænderen.

Ifølge Lokalpolitiet i Thisted gik der lidt tid, inden nogen blev opmærksom på situationen og fik manden reddet ud af førerhuset.

Den litauiske chauffør fik 3. grads forbrændinger på sin ryg og blev fløjet til Rigshospitalet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.