Mange ville se "Knud Rasmussen"

Sædvanligvis arbejder inspektionsfartøjet i Nordatlanten, så det er ikke så ofte det besøger adoptionshavnen

Villy Dall og Nicolas Cho Meier (foto)
Søværnets inspektionsfartøj ”Knud Rasmussen” ligger i weekenden ved kaj i Hanstholm.
Hanstholm 10. februar 2018 17:53 - Opdateret 10. februar 2018 19:33

HANSTHOLM: Søværnets inspektionsfartøj "Knud Rasmussen" med nummeret P570 er her i weekenden på besøg i Hanstholm. Det ankom fredag eftermiddag og sejler igen søndag eftermiddag. Besøget er længe ventet, for det sker ikke så ofte, at skibet, der 2008 blev adopteret af Thisted Kommune og Hanstholm Havn, er i Danmark. Måske hvert andet eller tredje år. Ellers arbejder det og dets besætning i Nordatlanten, omkring 10 pct. af tiden ved Færøerne og resten af tiden omkring Grønland.

Søværnets skibe har base på Flådestation Frederikshavn, men ikke nogen hjemhavn ligesom handelsskibene. Men altså til gengæld en adoptionshavn og -kommune, fortalte skibschefen, kommandørkaptajn Lars Povl Jensen, lørdag eftermiddag, hvor skibet havde inviteret offentligheden ombord, hvilket mange benyttede sig af.

Tirsdag 20. februar sættes kursen atter nordpå. I første omgang til Færøerne, hvor det skal testes i samarbejde med Forsvarets ny Seahawk-helikoptere.

Skibet er opkaldt efter grønlandsfareren Knud Rasmussen, og det ses ombord.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...