Motionsfestival med over 300 børn

Stort set alle kommunens 3. klasser fik sved på panden til Skoleidrættens Forårsfestival

Pernille K. Damsgaard og Laura Guldhammer (foto)
Mange ungledere fra områdets klubber sørgede for en god dag i og omkring Snedsted Hallen.
Snedsted 16. juni 2017 16:55

SNEDSTED: 322 elever fra stort set alle kommunens 3. klasser deltog i folkeskolernes forårsfestival, så derfor var der masser af aktiviteter og høj stemning både i og omkring Snedsted Hallen hele fredag.

Det er første gang, at Thisted Kommune deltager i projektet, der ellers er et landsdækkende arbejde, som Dansk Skoleidræt står for med hjælp fra Nordea Fonden.

Tanken med projektet er at åbne skolerne mere op for samarbejdet med foreningerne, helt i tråd med skolereformen og forenings-SFO. Derfor var det også primært de mange foreninger i kraft af deres ungledere, som stod for den største del af arbejdet på selve dagen.

- Derfor er der heller ikke mange lærere i spil. Kun en pr. klasse, sagde Gunnar Simonsen, som er formand for dansk skoleidræt i det nordjyske.

På dagen kunne børnene blandt andet prøve kræfter med alt lige fra volley og smartsport til de mere klassiske idrætsgrene som håndbold og fodbold.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...