Kæmpe hvidvasksag trækker tråde til Nordjylland
Ved en stor anholdelsesaktion tidligere i oktober slog NSK blandt andet til i en nordjysk kommune
Opdateret kl. 12:20
Minkskind og over 10 millioner kroner i kontanter var blandt fundene i en koordineret anholdelses- og ransagningsaktion på tværs af landet 1. oktober i år.
I forbindelse med aktionen blev i alt 10 personer anholdt på tværs af landet, sigtet for hvidvask af særlig grov beskaffenhed.
Sådan lød meldingen i en pressemeddelelse, som National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) udsendte dagen efter aktionen.
Prævist hvor de anholdte er bosiddende, meldte pressemeddelelsen intet om. Men nu viser det sig, at sagen blandt andet trækker tråde til Nordjylland.
Seks personer fængslet
Nærmere bestemt omhandler sagen hvidvask af over 30 millioner kroner. Det skulle blandt andet være sket gennem handel med minkskind. Hvidvasken mistænkes at være foregået fra efteråret 2022 frem til anholdelserne fandt sted.
Det er ifølge NSK's opfattelse en 43-årig mand fra Aarhus, der er hovedmand i sagen.
I pressemeddelelsen fra 2. oktober kunne man desuden læse, at otte andre anholdte i sagen alle har det tilfælles, at de er relateret til produktion og salg af blandt andet minkskind og bosiddende forskellige steder i landet.
Ud af de 10 anholdte blev seks personer efterfølgende fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet, mens de øvrige anholdte blev løsladt efter afhøring.
Om der er nordjyder blandt de varetægtsfængslede eller løsladte vides ikke, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.
Ifølge TV 2 Østjylland fremgik det af sigtelserne i grundlovsforhøret, at personer i minkbranchen har modtaget narkopenge i bytte for minkskind og således har været medvirkende til hvidvask.
Mediet skriver, at de seks fængslede alle nægter sig skyldige i sagen, hvor der i alt er 11 sigtede personer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.