Efterskoler

Natlig udflugt fik konsekvens: Elever bortvist fra efterskole

Overtrædelse af ordensreglerne på Skyum Idrætsefterskole har tilsyneladende vidt forskellige konsekvenser for de implicerede, fremgår det af artikel i Ekstrabladet

Skyum Idrætsefterskole bortviste i april tre elever, som havde været på "natterend". Sagen undrer blandt andet fordi andre tilfælde af brud på skolens ordensregler ikke har haft samme alvorlige konsekvens for de implicerede elever, skriver Ekstrabladet.
Skyum Idrætsefterskole bortviste i april tre elever, som havde været på "natterend". Sagen undrer blandt andet fordi andre tilfælde af brud på skolens ordensregler ikke har haft samme alvorlige konsekvens for de implicerede elever, skriver Ekstrabladet. Arkivfoto: Diana Holm

Opdateret kl. 16:49

SKYUM: Konsekvensen efter et såkaldt "natterend" på Skyum Idrætsefterskole i april blev bortvisning af tre elever fra skolens 10. klasser. Det skriver Ekstrabladet. Natterend er forbudt ifølge skolens ordensregler.

Ifølge avisen er sanktionen årsag til undren blandt eleverne og deres forældre. Dels fordi bortvisningen ifølge forældrene blev effektueret uden en forudgående lovpligtig partshøring, dels fordi et stort antal elever tidligere i dette skoleår blev taget i et lignende natterend, som er forbudt i følge skolens ordensregler. Det fik ingen konsekvenser for eleverne.

Ekstrabladet beskriver andre tilfælde af grove overtrædelser af ordensreglerne. Blandt dem et tilfælde, hvor en elev fik sat ild til sit hår. Episoden blev ifølge mediet filmet på video, men hverken den elev, der satte ild til håret, eller den elev, der filmede episoden, er bortvist, skriver avisen.

Forstander Svend Hagelskjær, Skyum Idrætsefterskole, siger til Ekstrabladet, at hjemsendelse af elever er en sidste mulighed, men han ønsker ikke at gå ind i de konkrete sager.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden