Branden

Nedbrændt ejendom: Vi finder ikke brandårsagen

Politiet kan ikke udelukke, at brand i Sønderhå var påsat

SØNDERHÅ:Det kan ikke udelukkes, at en brandstifter stod bag branden natten til onsdag i et ubeboet hus i Sønderhå.

Men efter at have besøgt brandtomten må politiet konstatere, at der ikke er nogen spor at gå efter, og at man derfor ikke finder brandårsagen - i hvert fald ikke på baggrund af tekniske undersøgelser.

- Huset er fuldstændig brændt ud, så der er ikke noget, der kan undersøges. Der er ikke noget, der tyder på at den var påsat, men vi kan heller ikke udelukke det. Vi kan ikke sige hver det ene eller det andet, siger politikommissær Jørgen Jensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Branden blev opdaget af en nabo, der slog alarm klokken 02.19 natten til onsdag. På det tidspunkt var taget allerede overtændt, og da brandvæsenet nåede frem fra Thisted, lod man huset brænde ned.

Ejendommen har været ubeboet i mere end et år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.