Brandvæsen

Nu er der andre kilder til vand, når der skal slukkes brand: Gamle brandhaner fjernes

300 brandhaner bliver aldrig brugt og er en potentiel risiko for drikkevandet - nu skal de fjernes

Frem til 2026 skal Thisted Kommune bruge 5,25 mio. kroner på at fjerne omkring 300 gamle brandhaner, som ikke længere har betydning for beredskabet - og derfor ikke bruges.Arkivfoto
Frem til 2026 skal Thisted Kommune bruge 5,25 mio. kroner på at fjerne omkring 300 gamle brandhaner, som ikke længere har betydning for beredskabet - og derfor ikke bruges.Arkivfoto

THISTED: Brandhaner har ikke samme betydning i dag, som de havde tidligere.

Derfor vil Thisted Kommune frem til og med 2026 bruge i alt 5,25 mio. kroner på at fjerne cirka 300 gamle brandhaner - det faktiske antal er ukendt og det samme gælder den præcise placering for flere af brandhanerne. Når de er væk, vil der i kommunen stå cirka 110 aktive brandhaner, som indgår i brandberedskabet.

- De omkring 300 brandhaner, som vi skal fjerne, har ikke længere betydning for brandberedskabet og de bruges ikke. I dag har beredskabet anderledes muligheder en tidligere for at skaffe vand til brandslukning. Men de overflødige brandhaner udgør en mulig risiko for drikkevandet, fordi det vand, der står i stikledningen til den enkelte hane i særlige tilfælde kan løbe tilbage i drikkevandsledningerne og dermed komme ud til forbrugerne, siger Esben Oddershede (V), formand for kommunens udvalg for klima, miljø og teknik om forureningsrisikoen fra det såkaldte ”sorte vand” i stikledningerne.

Den nemmeste måde at komme problemet til liv er at fjerne de overflødige brandhaner, som kommunen er ejer af.

- Arbejdet går i gang, men det er overraskende dyrt at fjerne dem, siger Esben Oddershede om de 5,25 mio. kroner, det vil koste at fjerne både brandhaner og, hvor det er nødvendigt, også de overflødige stikledninger, de er forbundet til.

Udgiften til at sløjfe de 300 gamle brandhaner skal indarbejdes i næste års budget med 750.000 kroner og med 1,25 mio. årligt i 2023-2025 samt med 750.000 kroner i 2026. Prisen på at sløjfe en brandhane er fra 15.000 til 20.000 kr.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden