Nu skal der laves en plan for Doverodde
Det skal undersøges, hvordan samarbejde kan sikre den bedste udnyttelse af Doveroddes muligheder
DOVERODDE: Statens Museum for Kunst, SMK, har fået en afdeling i Doverodde, og Doverodde bliver et del af Thisted Kommunes Cold Hawaii Inland-projektet.
De to ting har tilsammen været med til at føde ideen om at lave en samlet udviklingsplan for Doverodde og lokalsamfundet.
Det er Interessegruppen for Doverodde Købmandsgård, som har taget initiativ til at starte arbejdet med at udarbejde helhedsplanen, en opgave, som udføres af DGI for en samlet pris af 80.000 kroner.
Thisted Kommune støtter arbejdet med helhedsplanen med 60.000 kroner fra kommunens medfinansieringspulje, mens Interessegruppen for Doverodde Købmandsgård selv finansierer de resterende 20.000 kroner.
DGI skal lave helhedsplanen for Doverodde. Prisen er 80.000 kr., heraf 60.000 fra kommunens medfinansieringspulje
Planen skal beskrive, hvordan der kan samarbejdes om at sikre en optimal, fælles udnyttelse af områdets faciliteter til gavn for udviklingen.
Både kommunens erhvervs-, arbejdsmarkeds- og kulturudvalg og økonomiudvalget har godkendt, at kommunens støtter udarbejdelsen af planen.
Interessegruppen, der består af repræsentanter for lokale foreninger og erhvervslivet, har til formål at ”varetage lokalsamfundets interesse og inddragelse generelt”, fremgår det af sagsfremstillingen.
Etableringen SMK samt et Cold Hawaii Inland ”spot” i Doverodde støttes lokalt, men har også rejst spørgsmål om dels hvordan områdets beboere inddrages i udviklingen af lokalsamfundet, dels om, hvordan Doverodde som landsby kan rumme de fremtidige besøgende til de nye aktiviteter.
Udviklingsplanen skal vise, hvordan der lokalt kan sættes en fælles retning for at udnytte Doveroddes potentialer bedst muligt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.