Nu vil Thisteds viceborgmester være borgmester

Venstre i Thy har valgt spidskandidat til kommunalvalget

Viceborgmester Niels Jørgen Pedersen (tv.) er spidskandidat for Venstre og håber på at kunne overtage borgmesterstolen fra Thisteds S-borgmester Ulla Vestergaard (th.). Arkivfoto: Peter Mørk

Viceborgmester Niels Jørgen Pedersen (tv.) er spidskandidat for Venstre og håber på at kunne overtage borgmesterstolen fra Thisteds S-borgmester Ulla Vestergaard (th.). Arkivfoto: Peter Mørk

THY:Venstre i Thy har valgt nuværende viceborgmester i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen, som partiets spidskandidat til kommunalvalget i november næste år.

Niels Jørgen Pedersen blev enstemmigt valgt uden modkandidater. Han har været viceborgmester i nu tre år.

- Jeg er naturligvis glad for valget og glæder mig til at få sammensat det hold af kandidater, der frem mod kommunalvalget næste år meget gerne skal sikre Venstre et godt valg, siger Niels Jørgen Pedersen i en pressemeddelelse fra Venstres lokale kommuneforening.

Han påpeger, at et godt valg for Venstre er en vigtig forudsætning for at kunne overtage borgmesterstolen fra Thisteds nuværende borgmester, Ulla Vestergaard fra Socialdemokratiet.

Et planlagt opstillingsmøde 21. oktober er aflyst på grund af covid-19 og corona-restriktionerne.

- Nu hvor der ikke inden fristens udløb blev bragt andre kandidater i forslag end Niels Jørgen Pedersen, har vi valgt ikke at løbe nogen smittespredningsrisiko. Derfor har vi valgt at udsætte mødet til enten senere på året eller engang først i det nye, udtaler formanden for Venstres kommuneforening i Thisted Kommune, Viggo Madsen, i pressemeddelelsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.