Ny butik skaber liv i byen
Ny købmandsbutik i Østerild for ni millioner kroner tager form
ØSTERILD: De bygninger, som ind til for nylig rummede Land og Fritid i Østerild, er ved at blive gennemrenoveret fra top til tå. Går alt efter planen åbner byens nye købmandsbutik 1. november 2017.
Det er også de store maskiner, der er rykket ind, for betongulvet i den tidligere lagerhal er ved at blive hakket op. Der skal lægges godt med isolering ned. Kanaler til butikkens frysere skal også graves.
- Vi skal jo leve op til de nye regler, siger formanden for Østerild Erhvervsinvest, Søren Lukassen, mens han viser rundt i det, der mest af alt ligner en byggegrund under tag.
- At håndværkerne kan gå i tørvejr betyder meget, for så skrider tidsplanen ikke, siger Søren Lukassen.
Den kommende butik bliver på 600 kvadratmeter. Hertil kommer lagerkapacitet foruden en indendørs varegård på godt 300 kvadratmeter.
- Det bliver godt, for så kan lastbilerne køre ind og læsse af, siger han.
Butikken kommer til at rumme mere end kolonialvarer. Der bliver også indrettet et cafeområde, hvor man kan nyde en kop kaffe og få lidt at spise.
- Det bliver et for samlingspunkt for byen. Ja et hyggehjørne, siger Søren Lukassen.
Man forventer, at tidsplanen overholdes, så butikken åbner til efteråret. Budgettet overholdes derimod ikke, men det lader ikke til at skabe bekymring.
- Vi har et budget på 8,4 millioner kroner, men regningen havner nok på ni millioner, siger Søren Lukassen.
Budgetoverskridelsen skyldes etablering af bake-off rum, cafe-område, handicaptoiletter og varmekrav.
- Vi har pengene, dog kommer vi nok til at bruge det meste af overskuddet, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.