Ny uddannelse vil koste for VUC

Forberedende grunduddannelse (FGU) fjerner en stor del af elevgrundlaget for Thy-Mors HF & VUC, mens produktionsskolerne forsvinder helt som selvstændige tilbud

Morten Kyndby Holm og Diana Holm (foto)
Thy-Mors HF & VUC - her afdelingen på Munkevej i Thisted - vil miste en stor del af sine avu-elever, når tilbuddene for unge, der ikke er kommet i gang med en uddannelse, samles i den nye FGU.
6. december 2017 22:21

THY-MORS: Produktionsskolerne i Thy og på Mors forsvinder helt som selvstændige tilbud, når en ny uddannelse - forberedende grunduddannelse (FGU) - fra 2019 skal afløse en række forskellige tilbud for unge, som hverken er kommet i gang med en uddannelse eller har fået fodfæste på arbejdsmarkedet.

Samtidig vil det nye tilbud fjerne en stor del af elevgrundlaget for Thy-Mors HF & VUC. Her er op mod 40 pct. af eleverne på den almene voksenuddannelse (avu) i dag under 25 år, og denne gruppe skal fra august 2019 i stedet tilbydes et forløb på den nye FGU.

Rektor Jens Otto Madsen håber imidlertid, at undervisningen fortsat vil kunne foregå i skolens lokaler, selv om den bliver lagt over i en anden institution. I aftaleteksten om FGU er der i hvert fald lagt op til, at den nye uddannelse kan bruge eksisterende bygninger.

Kristian Brøndum, forstander for Thy Produktionsskole i Sjørring, er med på, at skolen lukker som et selvstændigt tilbud, og hn mener, at det er en god idé at flytte skolen til Thisted.

På EUC Nordvest vil den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), som EUC Nordvest var med til at grundlægge for få år siden, forsvinde.

- Det er selvfølgelig lidt ærgerligt. Men vi må respektere, at der er et højere formål, siger Hans Chr. Jeppesen, direktør for EUC Nordvest.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...