Peder Hanghøj har valgt at tage bladet fra munden som almindelig elkunde. Den tidligere chef i både Morsø og Thisted kommuner bor sammen med sin kone i et parcelhus i Sjørring. Han er nu pensionist og har tid til at holde øje med elpriserne. Parret har elbil, som blandt andet er i brug, når børnene i København skal besøges.

Og der er noget, som både støder Peder Hanghøjs retfærdighedssans og pengepung.

- Vi bruger 8400 kWh på årsbasis. Heraf går 3800 til bilen. Jeg har regnet ud, at vi betaler omkring 2000 kroner om året mere i forhold til, hvis vi boede i Viborg-området, siger Peder Hanghøj.

Vindmøller giver stort nettab

En forklaring må søges hos Netselskabet Elværk A/S, der i 2022 fik nyt navn og blev skilt ud som selvstændigt selskab i koncernen Thy-Mors Energi A.m.b.a.. Administrerende direktør Lars Peter Christiansen siger:

- Det er rigtigt, at vi ligger højt i nettariffer. Årsagen er først og fremmest, at vores forsyningsområde producerer relativt meget vedvarende energi fra især vindstrøm. Hvis det blæser om natten, hvor elforbruget er mindst, skal vi transportere den overskydende strøm ud af vores område. Det giver et stort nettab forstærket af de store afstande. Det tab skal selskabet dække ind ved at købe strøm, og vi ved jo alle, hvor høje elpriserne er for tiden. Tilmed har Forsyningstilsynet fra i år pålagt os at købe el på spotmarkedet, så vi kan ikke engang forudsige priserne, siger Lars Peter Christiansen.

Han tilføjer, at Elværk ikke har planer om at ændre strukturen i sin tariferingsmodel.

- Vi holder selvfølgelig løbende øje med udviklingen. I samarbejde med vores brancheforening tilstræber vi en tarifering, der så vidt muligt skal flytte elforbruget væk fra spidslasttidspunkterne, specielt kogespidsen mellem klokken 17 og 20, siger direktøren.

Det er en generel øvelse for landets netselskaber at undgå peak-forbrug, der kan gøre det nødvendigt at investere i kostbare udbygninger af det overordnede elnet. Men hvorfor har Elværk måttet ty til relativt høje tarifstigninger?

- Nettabet er fysisk. En følge af Ohms lov, hvor transport af strøm i kobberkabler giver højere effekttab i områder, hvor afstandene mellem forbrugerne er større end i byområder. At forbruget ikke er kongruent med produktionen af vindstrøm er som nævnt en anden årsag. Og så er der elprisen. Hvor vi før havde en årlig udgift til nettab på 15-16 millioner kroner, steg denne i 2022 til op mod 50 mio. kr. Derfor måtte vi regulere tarifferne op i 2022, og det er en balancegang, fordi vi skal holde os inden for en indtægtsramme, hvor vi hverken opkræver for meget eller for lidt, siger Lars Peter Christiansen.

Elselskaber

Spar på strømmen, når den bliver dyrest

Bør ikke straffes for grøn omstilling

At det forholder sig sådan, erkender Peder Hanghøj, men han efterlyser en større gennemsigtighed og en mere retfærdig fordeling af tarifferne ud over landet. Flere medier har i disse dage beskrevet, hvordan elkunder bliver præsenteret for vidt forskellige regninger alt efter hvor de bor, og hvilket netselskab, de er tvunget ind under, fordi der af naturlige årsager kun findes ét elnet i hvert forsyningsområde. 

- Jeg synes, Forsyningstilsynet burde diktere en fælles model for at opstille tariffer. Som det er nu, er det vanskeligt at sammenligne priser, fordi selskaberne har hver sin måde. Og så vil jeg tale for, at der sker en vis udjævning af priserne. Det er ikke rimeligt, at vi i vores område skal bøde for, at vi er gået forrest i den grønne omstilling. Tværtimod, kan man sige, siger Peder Hanghøj.

Hos Elværk og Thy-Mors Energi har direktøren ikke mandat til at tvinge en national prisregulering og gennemsigtighed igennem, men han kan tænde et lille lokalt håb.

- Vi har lagt vores tariffer konservativt an, så som det ser ud lige nu, er der en overvejende sandsynlighed for, at vi vil kunne sænke nettarifferne hen over året, siger Lars Peter Christiansen.