Politi stoppede kvindelig spritbilist

Hun blev anholdt og taget med til blodprøve

Arkivfoto: Michael Koch
14. februar 2018 21:00

THY: En 47-årig kvindelig bilist fra det østlige Vendsyssel blev onsdag sigtet for spritkørsel, efter en politipatrulje havde stoppet hende på Hjardemålvej i det nordlige Thy.

Kvinden blev stoppet kort efter kl. 13.30, og da hun pustede i alkometeret, viste det sig, at hendes promille var over det tilladte.

Hun blev derfor anholdt, sigtet for spritkørsel og taget med til blodprøve på sygehuset, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...