Politiet på jagt efter trafiksyndere: To var tæt på at miste bilen

Ved en færdselsaktion i Hanstholm torsdag eftermiddag var der rigeligt at komme efter

Arkivfoto.

Arkivfoto.

HANSTHOLM:Thisted Politi var torsdag eftermiddag fra kl. 16-18 rykket ud på færdselsaktion på Kai Lindberghs Gade i Hanstholm.

I løbet af den bare to timer lange indsats var der rigeligt at komme efter. Det oplyser politikommissær Jørgen Jensen.

To personer fik kllip for at tale i håndholdt mobil, og fire fik klip i kortet på grund af fart.

I to tilfælde kørte bilisterne så stærkt, at det være tæt på at koste dem bilen, da de blev målt til henholdsvis 97 km/t og 94 km/t hvor man må køre 50 km/t.

Dermed var de altså tæt på at komme ind under loven om vanvidsbilisme, der siger, at overskrider man fartgrænsen med over 100 pct. og kører over 100 km/t, må politiet konfiskere bilen med henblik på beslaglæggelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.