Isdessert

Premier Is åbner flagskibsbutik i Thisted

Ismejeriets første konceptbutik åbner på Store Torv 5 lørdag den 17. juli

Lørdag 17. juli åbner Premier Is sin første flagskibsbutik på Store Torv 5 i Thisted. Privatfoto
Lørdag 17. juli åbner Premier Is sin første flagskibsbutik på Store Torv 5 i Thisted. Privatfoto

THISTED: Lørdag 17. juli åbner Premier Is sin første flagskibsbutik på Store Torv 5 i Thisted.

På åbningsdagen kommer isbjørnen Nanok på besøg, ligesom der vil være en gratis softice til de første 100 kunder.

- En vigtig del af vores strategi er at skabe innovative iskoncepter året rundt, og her vil vores første flagskibsbutik være en klar hjørnesten. For Premier Is er det naturligt, at det er Thisted, der skal danne rammerne om den første butik, fordi det er her, vi hører til, siger Claus Dahlmann Larsen, kommerciel direktør hos Premier Is.

I butikken vil man kunne støde på produkter, der ikke findes andre steder, da flagskibsbutikken blandt andet vil blive brugt til at teste nye produkter.

Derudover bages der vafler og sælges Premier Is-merchandise.

Tina Kjær er daglig bestyrer af flagskibsbutikken og vil i tæt samarbejde med Premier Is’ produktudvikler Janni Jepsen løbende udvikle på koncepterne i butikken.

Borgmester Ulla Vestergaard (S) åbner butikken kl. 11.

Fra kl. 11.30-13 deler Nanok deler gratis Astronaut-is og Plus Plus-poser ud til børnene.

Hele dagen vil det være muligt at gætte på, hvor meget krukken med Astronaut-is- vingummier vejer.

Vinderen løber afsted med en kæmpe kasse med is.

Flagskibsbutikken vil holde åbent mandag-søndag fra kl. 11-21.

Åbningstiderne kan ændre sig i vinterhalvåret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden