Redningsaktion: Tre piger på ét SUP-board kunne ikke komme i land

Vinden spillede tre unge kvinder et puds, da de mandag var på fjorden på ét SUP-board

Arkivfoto.

Arkivfoto.

THISTED:Mandag eftermiddag kl. 16:22 kunne en forbipasserende på Thisted Kystvej høre tre unge på et standup paddleboard (SUP-board) råbe om hjælp.

Der var tale om tre unge kvinder, som var drevet omtrent 100 meter ud på fjorden. På grund af vinden kunne de dog ikke selv komme tilbage på land, og derfor måtte de have assistance fra en båd, der blev sendt ud for at samle dem op.

Heldigvis kom de tre kvinder i land uden at have lidt overlast.

- Ingen er kommet til skade, og ingen var i fare for at drukne, oplyser kriminalassistent Karl Tange fra Thisted Politi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.