Rødmosset mand i Peugeot på papegøjeplader stak af fra færdselsuheld

Politiet vil gerne have en snak med ca. 60-årig mand, der forsvandt med retning mod Hanstholm

Arkivfoto. <i>Ritzau Scanpix</i>

Arkivfoto. Ritzau Scanpix

HANSTHOLM:På Aalborgvej skete lørdag eftermiddag kl. 16:15 et mindre færdselsuheld.

En 56-årig mand på vej mod Thisted overhalede en forankørende Peugeot på papegøjeplader lige inden Vesløs.

En kilometer vest for rundkørslen var det så Peugeotens tur til at overhale den 56-årige, men han trak så tæt ind foran sin medkørende, at den 56-årige ramte Peugeotens bagende.

De to parter stoppede for at snakke om tingene, men da den 56-årige gjorde mine til at tilkalde politiet, satte modparten sig resolut ind i sin Peugeot og kørte fra stedet med retning mod Hanstholm.

Politiet er derfor meget interesserede i at tale med føreren af Peugeoten.

Den 56-årige mand fik ikke aflæst nummerpladen på den pågældende bil, men der er tale om en Peugeot på papegøjeplader. Føreren var en rødmosset mand i 60'erne.

- Jeg vil anbefale ham at ringe til politiet, så vi kan få det ud af verden, siger politikommissær Jørgen Jensen fra Thisted Politi.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.