Røverier

Røver i Elgiganten: Nåede kun at være på fri fod i tre dage

En 26-årig mand blev søndag varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør ved Retten i Viborg

En butiksdetektiv opdagede tyven, som slog fra sig. 
En butiksdetektiv opdagede tyven, som slog fra sig.  Arkivfoto

Opdateret kl. 13:27

Opdateret søndag kl. 13.30 med resultat af grundlovsforhøret.

THISTED: Der skulle ikke gå mange dage fra en 26-årig mand fra Thisted blev løsladt efter en dom, til han igen måtte stå i Retten foran en dommer. 

Den 26-årige kom lørdag eftermiddag ind i den ganske nyåbnede Elgiganten på Østerbakken i Thisted, hvor han gik rundt mellem hylderne, klippede alarmer af diverse varer og kom varerne i sin taske.

Manden gik gennem kassen, men blev lige på den anden side stoppet af en butiksdetektiv, der havde opdaget mandens forehavende. Det skete omkring klokken 13.25.

- Da butiksdetektiven ville følge manden hen til kontoret, fik han fire knytnæveslag i hovedet, siger vagtchef Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi.

Med et slag gjorde den 26-årige sig dermed til røver og ikke bare tyv.

Og det er ikke første gang, manden bliver taget for den slags forseelser.

- Han er netop blevet løsladt den 1. marts, så han nåede kun at være på fri fod i tre dage, konstaterer vagtchefen. 

Manden blev søndag varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør ved Retten i Viborg. Han er fængslet frem til den 31. marts, oplyser Anders Olesen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden