Rutine til forskel

Det unge kuld fra TFC lagde sæsonen ud med et nederlag. Arkivfoto: Peter Mørk

Det unge kuld fra TFC lagde sæsonen ud med et nederlag. Arkivfoto: Peter Mørk

skalborg sk

thisted fc

1-0

fodbold, serie 1

SKALBORG:Fredag aften blev det endelig tid til, at Thisted FC skulle tage hul på sæsonen i serie 1. Det gjorde de med en kamp på udebane mod Skalborg, der desværre blev tabt med 0-1.

- Vi havde vores muligheder, men vi må også bare sige, at et ungt hold tabte til nogle voksne mænd, siger Thisted-træner Thorbjørn Larsen.

Helt fra kampens start opererede Skalborg med et meget defensivt udgangspunkt, og nordjyderne ville ikke meget rent offensivt. Trods Thisted-dominans og flere store chancer til gæsterne, så var stillingen til halvleg 0-0.

I anden halvleg blev Skalborg presset totalt i bund, og i det 65. minut lignede det, at TFCs offensive indsats endelig ville bære frugt, da thyboerne fik tilkendt et straffespark. Noah Iversen misbrugte dog forsøget og i stedet for en føring til TFC, så tog Skalborg føringen i det 80. minut. I kampens sidste 10 minutter pressede udeholdet på for en udligning, men de kunne ikke få prikket bolden i kassen.

- De fik fuld valuta af deres chancer, og det gjorde vi i den grad ikke. I sidste ende har vi kun os selv at takke for nederlaget, siger Thorbjørn Larsen, der dog er fuld af fortrøstning i forhold til sæsonen som helhed.

- Igen har vi et ungt hold, men spillerne har ved flere lejligheder vist, at de er gode boldspillere, siger Thorbjørn Larsen.

Pausestilling: 0-0

Mål: 1-0 (80).

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.