Solstrålehistorie: Alf spreder glæde og sang på plejehjemmet
Dragsbækcentret har fået sin egen sang, som er forfattet af en 78-årig beboer
THISTED: "Tak til personalet her, vi kan kun vær' stolte. Her er varme, her er knus, lige det der mangler. Trods de traver dagen lang, er der smil til alle mand. For vi holder sammen, det er fryd og gammen."
Det er den 78-årige beboer på Dragsbækcentret, Alf Ronald Skovby, der med lidt hjælp fra en ansat har forfattet dette og fire andre vers til denne sang, der på melodien "I en kælder sort som kul" bliver sunget flittigt på plejecentret på Simons Bakke i Thisted.
- Den har jeg skrevet, fordi vi bliver sådan tortureret herude. Det kan jeg love dig, lyder det bramfrit fra Alf, som både er en humørbombe og tager fis på alt og alle.
Og så tilføjer han, lidt mere alvorligt:
- Da jeg kom herud, kunne jeg næsten ikke røre mig. I dag er jeg næsten selvhjulpet. Det skyldes træning og kærlig pleje. Men også en hel anden ting: Jeg tager så meget gas på dem. Da jeg flyttede ind, bildte jeg pigerne ind, at vand var det værste, de kunne byde mig. En af pigerne troede i et halvt år, at jeg havde vandskræk, inden det gik op for hende, at det bare var gas, siger Alf Skovby.
Alf er med egne ord importeret fremmedarbejder fra Lolland. Han kom som ung i købmandslære og skulle derefter være soldat. Det blev til en lang karriere i flyvevåbnet, men fra en mere jordnær position, end man lige forestiller sig.
- Jeg fik penge for at gå og lege med hunde fra morgen til aften. Jeg trænede forsvarets hunde, men vi havde en lærebog fra 1959. Så var vi to medarbejdere, der skrev en ny og tidssvarende, som vi kaldte VHT, Vejledning i Hundetjeneste. Den bog bruger de den dag i dag, siger Alf Skovby.
Med hensyn til sangen, så startede det med, at Alf skrev nogle notater om, hvor godt man har det på Dragsbækcentret. Det blev til en sang, som første gang blev præsenteret til snefest i februar. Om den fortæller aktivitetsmedarbejder Anna Møller Odgård:
- Temaet var selvfølgelig sne. Vi havde foldet servietterne som snebolde, vi puttede hvide duge omkring gymnastikbolde, så de blev til snemænd, og brugte skumfiduser til en sneboldkamp. De gamle gik fuldstændig i barndom og tyrede løs på hinanden og havde det skideskægt. Men inden det gik løs, skulle Alf præsentere sin sang. Da kneb han lige en tåre. Sangen er blevet vildt populær, og vi synger den hver gang, vi samles, både os selv og med pårørende og udeboende pensionister, siger Anna Møller Odgård.
Sangen er blevet spredt, også til Belgien, hvor en har en datter.
- Ja, jeg er blevet berømt i Europa. Min sang er en hyldest til alle beboere her og til personalet. Jeg vil gerne sige tak også for, at de giver mig mulighed for at give lidt igen. Det er med den ånd, den er skrevet, siger Alf Ronald Skovby.
Anna Møller Odgård tilføjer:
- Alf elsker at tage pis på os. Samtidig er han enormt taknemmelig for hver en lille ting, der bliver gjort for ham. Han vil rigtig gerne snakke og har en masse og fortælle. Han giver med jævne mellemrum en Bailey, hvis der lige skal hyggesnakkes lidt ekstra ved aftensmaden. Så suser han afsted i kørestolen og henter en flaske.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.