Støj om møllestøj

Naboerne til testcenteret i Østerild er meget utilfredse med, at der først nu kommer besked om mere støj fra de kommende store testmøller

Niels Hansen
Kontorchef Sugmund Lubanski fra Erhvervsstyrelsen fortalte om status for udvidelsen af testcenteret på Borgermødet i Østerild, men der var ikke mange positive ord over udsigten til den ekstra støj.Foto: Peter Mørk
Østerild 11. januar 2018 10:26

ØSTERILD: Borgermødet onsdag aften i Multicenteret i Østerild om udvidelsen af testcenteret for vindmøller viste, at der stadig kæmpes imod planerne om flere og større vindmøller.

Især var der utilfredshed med, at der ikke i foråret 2017 ved det første borgermøde blev sagt tydeligt, at støjen fra nye og op til 330 meter høje møller bliver så kraftig, at det kommer til at koste både campingpladsen i Hjardemål Klit livet samt muligvis fem boliger.

- Vil det sige, at hvis I ikke får en frivillig købsaftale, så kan der ikke udvides til det maksimale, lød et spørgsmål fra tilhørerne og flere kommunalpolitikere, som var til stede ville også høre mere om det punkt.

Kontorchef Sugmund Lubanski fra Erhvervsstyrelsen svarede ikke med et ja eller et nej, men efter en del forklaringer om mølleindustriens behov og ønsker, kom det alligevel til den detalje, at så skulle møllestørrelsen sættes ned for at overhold støjgrænserne.

Alternativet ville være en ekspropriation af de resterende boliger, men det blev der protesteret over fra forsamlingen:

- Vi har hørt Folketingets partier sige, at der ikke måtte eksproprieres for at kunne udvide!

Der er tre uger tilbage inden 5. februar, som er fristen for at sende indsigelser mod planerne, hvor der skal være et lovforslag færdigt til april og måske en vedtaget anlægslov inden sommerferien.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...