Stuehus ødelagt af brand

Af endnu ukendte årsager brød stuehus på Sennelsvej ved Thisted i brand fredag formiddag

Niels Hansen
I løbet af kort tid havde ilden fået fat i tagetagen på stuehuset på Sennelsvej.Foto: Peter Mørk
Brande 13. oktober 2017 13:15 - Opdateret 13. oktober 2017 14:34

THISTED: En brand ødelagde fredag formiddag det meste af et stuehus ved en ejendom på Senneslvej øst for Thisted.

Ilden opstod i den østlige ende af huset og bredte sig hurtigt til loftsetagen.

- Halvdelen af huset er udbrændt, siger indsatsleder Lars Enevoldsen fra Nordjyllands Beredskab i Thisted.

Han siger, at resten af stuehuset er skadet af vand og sod, men der var ikke nogen hjemme, da ilden brød ud, så hverken mennesker eller dyr kom stil skade.

Ved ejendommen er der en større minkfarm, men her kunne ilden ikke nå hen til.

Årsagen til branden skal Thisted Politi se nærmere på, men i den ende, hvor ilden opstod, er der et fyrrum.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...