Surfere frygter giftstoffer i havskum: Er der også PFAS i vores jordbær?

NR. VORUPØR: - Lad være med at gå i panik. Men skyl grøntsagerne fra haven, og vask hænder inden du spiser din madpakke, hvis du har rørt ved havskum eller opskyl på stranden. 

Det var nogle af de råd, som fem specialister med særlig viden om de sundhedsskadelige PFAS-stoffer gav forsamlingen med hjem, da virksomheden Strandet i Nr. Vorupør torsdag aften dannede rammen om et informationsmøde om en kommende undersøgelse af PFAS-indhold i blodet hos surfere.

Både lokale surfere og vinterbadere var mødt op for at blive klogere på, om de udsætter sig selv for en risiko ved at surfe og bade i Vesterhavet, når der er skum på bølgetoppene. Siden der blev konstateret et ekstremt højt indhold af PFAS i en prøve af havskum, der blev taget i april 2022 ud for kysten ved Lemvig Kommune, har der været særligt fokus på, hvordan de PFAS-stoffer, der allerede findes i havet, opkoncentreres i skummet og på den betydning havskum har i forbindelse med spredningen af PFAS ind over land.

Den viden har naturligvis skabt en del bekymring blandt surfere, som er i nærkontakt med havets bølger mange timer hvert år, og som i øvrigt også ofte bor tæt på Vesterhavet.  

- Jeg tror, at mange af os har en interesse i at finde ud af, hvad problemets omfang er, siger Jens Wilhelm Jørgensen, der sammen med Julie Müller er indehaver af Strandet. 

Blodprøver fra surfere

Tidligere i år lancerede de to en crowdfunding med det formål at indsamle 35.000 kroner, som skal bruges til at få taget prøver af havvand og havskum, som skal testes for indhold af PFAS-stoffer. Pengene er i hus, men prøverne er endnu ikke taget, oplyste de på mødet torsdag aften. Vindretningen har nemlig ikke været den rette endnu.

Julie Müller og Jens Wilhelm Jørgensen, indehavere af Strandet, Nr. Vorupør, tog tidligere i år initiativ til en crowdfunding for at samle penge ind til flere analyser af PFAS i havskum. Det har ført til, at de nu er med i et projekt, hvor læger vil undersøge, om surfere har forhøjet indhold af PFAS i kroppen. Foto: Ida Smith

Det var indsamlingen, der førte til, at de to indehavere af Strandet blev kontaktet af overlæge Niels Erik Ebbehøj fra Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus. Afdelingen har i forvejen opgaven med at tage sig af de borgere fra Korsør, som i en meget omtalt sag har indtaget forgiftet kød fra kreaturer, der har græsset på et område, der har været udsat for PFAS-holdigt brandskum. Nu ønsker man at lave en undersøgelse af, om man er i særlig risiko for forhøjet indhold af PFAS i kroppen, hvis man er surfer. Det skal ske ved at tage blodprøver fra 40-50 surfere, der bruger mange timer på havet.

Med i projektet er også Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, som kommer til at stå for den praktiske opgave med at tage blodprøverne.

En øjenåbner

På informationsmødet i Vorupør torsdag aften deltog hele fire læger, nemlig overlæge Niels Erik Ebbehøj og afdelingslæge Janne Julie Møller fra Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus samt cheflæge Jakob Hjort Bønløkke og læge Mette Hyllegaard Madsen fra Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Desuden medvirkede seniorspecialist og civilingeniør Søren Rygaard Lenschow fra Niras.

Det var ham, der i april 2022 fik foranlediget, at der blev taget en prøve af havskum fra Vesterhavet. Analysen viste et indhold af PFAS-stoffer på hele 120.000 nanogram pr. liter. Til sammenligning er grænseværdien for grundvand 2 nanogram pr. liter for summen af fire PFAS-stoffer.

- Det var lidt af en øjenåbner, fastslog han i sit indlæg på mødet.

Han forklarede, at de menneskeskabte flourstoffer har den egenskab, at de er overfladeaktive og gerne befinder sig i grænsefladen mellem vand og luft. Når der ved bølger dannes bobler i vandet, opsamler boblerne PFAS i vandet, som dermed opkoncentreres i skummet.

Findes overalt

Både Søren Rygaard Lenschow og lægerne understregede, at PFAS findes overalt i omgivelserne, og vi har det alle sammen i kroppen. Men målinger viser, at indholdet af PFAS-stoffer i menneskers kroppe faktisk er faldet over de seneste 20-30 år i takt med at flere af stofferne er begyndt at blive udfaset.

PFAS i fedtafvisende belægninger i pizzabakker, som har afgivet stoffer til maden, har tidligere været en af de helt store syndere, når det gælder menneskers optag af de skadelige flourstoffer. I det hele taget får mennesker især stofferne ind via mad og drikke og i et vist omfang via indånding, men kun i lav grad gennem huden, viser forskningen.

Dermed også sagt, at hvis det viser sig, at surfere har mere PFAS i kroppen end gennemsnittet, så skyldes det måske snarere, at de sluger noget havvand, end at de optager stoffet gennem huden, er lægernes umiddelbare teori. De kan dog ikke udelukke, at brugen af våddragter gør huden mere modtagelig.

Janne Julie Møller, Holbæk, fremhævede, at stofferne ikke er akut giftige, men de kan blandt andet nedsætte virkningen af vacciner, nedsætte fostres fødselsvægt og medvirke til højere kolesterol. Der er også en øget risiko for nyrekræft forbundet med PFAS-stofferne.

- Men stofferne er meget mindre sundhedsskadelige end tungmetaller, luftforurening og rygning, pointerede hun. Hendes kollega Niels Erik Ebbehøj satte en ekstra streg under budskabet:

- For den enkelte er der ingen grund til panik. 

Svar til efteråret

Blandt deltagerne i mødet var der mange spørgsmål til eksperterne. Blandt andet om der er PFAS i våddragter, i kosmetik og i de jordbær, man dyrker i haven.

Søren Rygaard Lenschow oplyste, at der, så vidt han ved, ikke er PFAS i neopren, men at det findes i nogle kosmetikprodukter. Når det gælder bær og grøntsager fra haven, så anbefalede han at skylle tingene, hvis man bor tæt på Vestkysten.

- Vi har prøvet at skylle græs, som vi har taget prøver af, og det kan faktisk lade sig gøre at skylle nogle af stofferne af, fortalte han.

Cheflæge Jakob Hjort Bønløkke og læge Mette Hyllegaard Madsen, Aalborg Universitetshospital, skal stå for arbejdet med at få taget blodprøver af et antal surfere. Det vil ske i slutningen af juni. Foto: Ida Smith

Med hensyn til den kommende undersøgelse kunne læge Mette Hyllegaard Madsen fra Aalborg Universitetshospital oplyse, at surfere, der er interesserede i at medvirke og afgive en blodprøve, frem til 11. juni kan melde sig og besvare et spørgeskema, som der ligger et link til på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdelings hjemmeside.

Blodprøverne vil blive taget i slutningen af juni, og lægerne forventer at kunne give de enkelte deltagere svar på prøverne til efteråret. Derefter vil der blive afholdt et informationsmøde om resultaterne.

- Uanset resultaterne ser vi frem til at få mere viden, fastslår Julie Müller fra Strandet.

PFAS

Surfere ser frem til undersøgelse af PFAS: - Folk går og er nervøse

---