Tæt kamp: Bedsted taber i fem sæt

Bedsted KFUM manglede de sidste procenter

 <i>Foto: Lars Pauli</i>

Foto: Lars Pauli

KOLDING:Bedsted KFUM's damer har fået en forrygende start på sæsonen med tre sejre ud af tre mulige. Men søndag løb thyboerne ind i sæsonens første nederlag ude mod Kolding VK. Dog kan Bedsted KFUM glæde sig over et enkelt point, da kampen endte 3-2

- Jeg synes, det var en god kamp mod en god modstander, men vi manglede lige det sidste, siger Flemming West, som er træner for Bedsted KFUM.

Generelt var det en tæt kamp, som de to hold spillede. I første sæt skiftedes begge hold til at føre, og Bedsted KFUM førtepå et tidspunkt 11-8 i bolde. Men til sidst viste Kolding VK klassen og vandt sættet 25-20.

I andet sæt tog Bedsted KFUM føringen og førte flere gange med fem bolde. Dog kunne de ikke slå det nødvendige hul, og Kolding VK blev ved med at hænge på. Men til sidst lykkedes det for Bedsted KFUM at vinde den afgørende bold og sættet 28-26.

- I de sidste par kampe har vi vores niveau været på 100 procent, men i dag lå vi generelt lidt under. Det var ikke på et specifikt punkt, vi havde problemer med, men det var hele vejen rundt, siger Flemming West.

I tredje sæt viste Bedsted KFUM klassen og vandt i sikker stil 25-15.

Dermed var det ene point sikret for Thyboerne, som kunne vinde alle tre med en sejr i fjerde sæt. Men igen blev det en tæt omgang, hvor hjemmeholdet ikke gav op. Det endte med en sejr til hjemmeholdet på 25-20, og kampen skulle afgøres i femte sæt.

- Vores modtagninger og hævninger var blandt andet ikke helt på niveau, og vi fik ikke vores center ordenligt med i dag, siger Flemming West.

Her kom Bedsted KFUM bedst fra start og førte med 5-1. Men til sidst var det Kolding VK, som var ovenpå og vandt sættet 15-11.

- Vi havde ikke heldet med os i dag, men vi må erkende, at vi mødte et godt hold, og fortjent de vandt, siger Flemming West.

Kampfakta:

Volley, 1. Division

Kolding VK

Bedsted KFUM

Resultat: 3-2

Sætscore: 25-20, 26-28, 15-25, 25-20 og 15-11

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.