Tæt volleyopgør: Bedsteds damer vinder i fem sæt

Bedsted KFUM var i problemer, men hev sejren hjem til sidst

Efter fem tætte sæt vandt Bedsted KFUM hjemme mod Aalborg Volleyball.Arkivfoto: Lars Pauli

Efter fem tætte sæt vandt Bedsted KFUM hjemme mod Aalborg Volleyball.Arkivfoto: Lars Pauli

BEDSTED:Søndag var Bedsted KFUM’s damer i aktion i 1. Division. Hjemme fik thyboerne besøg af Aalborg Volleyball. Det blev en tæt affære, som skulle afgøres i fem sæt, hvor det til sidst var hjemmeholdet fra Bedsted, som kunne juble over sejren og to point.

- Det var en arbejdssejr i dag. Vi spillede ikke vores bedste kamp, men vi faldt heller ikke igennem. Der manglede bare det sidste, siger træner for Bedsted KFUM, Flemming West.

Første sæt var meget tæt, hvor ingen af holdene ville give sig. Først ved stillingen 27-26 lykkedes det Bedsted KFUM at vinde den afgørende bold og tage første sæt.

- Aalborg ligger lige under os i tabellen, så vi forventede et sej kamp, og det fik vi. De bliver ved med at kæmpe, men det gjorde vi også, siger Flemming West.

Efter første sæt kom en mindre god periode for Bedsted KFUM. Andet sæt blev også tæt, men her var det gæsterne, som vandt 25-19. Det samme gjorde sig gældende i tredje sæt, som ligeledes endte 19-25.

- Vi skiftede lidt rundt i fjerede sæt, og der begyndte vi at få styr på det. Samtidig spillede Aalborg meget det samme spil, så vi fik også lettere og lettere ved at læse dem, som kampen skred frem, siger Flemming West.

I fjerde sæt fulgtes de to hold ad og skiftedes til at tage føringen. Men ved stillingen 22-22 holdt Bedsted KFUM hovedet koldt og vandt de tre afgørende bolde.

Dermed skulle kampen ud i det femte og afgørende sæt. Her var det hjemmeholdet, som havde overskuddet og var konstant foran med et par bolde. Det endte med en sejr i femte sæt på 15-12 til Bedsted KFUM.

- Det var lidt kaotisk efter tredje sæt, så vi er glade for, at vi kørte sejren hjem og viste et stabilt niveau, siger Flemming West.

Kampfakta:

Volleyball, 1. Division Damer

Bedsted KFUM

Aalborg Volleyball

Resultat: 3-2

Med sejren ligger Bedsted KFUM nummer fire i tabellen.

Sætscore: 28-26, 19-25, 19-25, 25-22 og 15-12.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.