Thy Erhvervsforum ansætter ny chef

Kim Bak Kristensen tiltræder 1. december

Lone Lærke Krog
Kim Bak Kristensen har de seneste 12 år beklædt en række stillinger i det private erhvervsliv, og han har i to perioder siddet i byrådet i Holstebro, hvor han bor sammen med sin hustru. Arkivfoto
10. oktober 2017 19:49 - Opdateret 10. oktober 2017 20:27

THY-HANNÆS: Thy Erhvervsforum har ansat Kim Bak Kristensen som ny Erhvervschef med tiltrædelse den 1. december 2017.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Kim Bak Kristensen er oprindeligt uddannet i regnskab og revision, men skiftede karrierevej til politiet, hvor han blandt andet har stået i spidsen for en række udviklingsprojekter.

De seneste 12 år har Kim beklædt en række betydende lederstillinger i det private erhvervsliv - senest i en stilling som direktør i Dansk Industri og Skadeservice.

- Vi har med Kim Bak Kristensen fundet en meget kompetent og erfaren profil, der i kraft af en solid erfaring indenfor både offentlig og privat virksomhed kan bidrage positivt til at realisere de visioner og målsætninger, der er opstillet for Thy Erhvervsforum, siger Lars Torrild, bestyrelsesformand for Thy Erhvervsforum.

Stillingen som erhvervschef blev ledig med udgangen af juli 2017, da Carsten Hougaard rejste.

Det glæder formanden, at der nu er afklaring omkring den fremtidige ledelse af foreningen:

- Vi har haft det privilegium at arbejde med et meget stærkt kandidatfelt, der alle har set jobbet som erhvervschef ved Thy Erhvervsforum som en mulighed for at indgå aktivt i den spændende udvikling, vi ser i Thy for øjeblikket. Der er fortsat et stort udviklingspotentiale for vores lokale erhvervsliv, og vi ser derfor også frem til at Thy Erhvervsforum med Kim Bak Kristensen i spidsen kan medvirke til at styrke Thisted Kommune både som erhvervs- og bosætningskommune, siger Lars Torrild.

Blandt de første større opgaver for den nye erhvervschef bliver medvirken i den igangværende revision af den kommunale erhvervspolitik samt de underliggende handlingsplaner for den kommende periode.

Kim Bak Kristensen er 57 år og bosiddende i Holstebro sammen med hustruen Benthe, der er erhvervskunderådgiver i Tryg Forsikring. De har sammen 3 voksne drenge.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...