Håndbold

Thy Håndbold kom tilbage efter dårlig start

Thy Håndbold var bagud ved pausen, men endte med at vinde

Thy Håndbold kom tilbage og vandt kampen mod Hornslet IF.Foto: Lars Pauli
Thy Håndbold kom tilbage og vandt kampen mod Hornslet IF.Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

THISTED: Søndag var Thy Håndbolds damer igen i aktion i 2. division, da de hjemme tog imod Hornslet IF. Her viste thyboerne høj moral og vandt kampen.

Kampen begyndte ellers skidt for Thy Håndbold, der var bagud 4-9, da der var spillet 15 minutter.

- I det første kvarter spillede vi meget langsomt i angrebet, og de scorede for let på os. Men vi gik op og mandsopdækkede deres bedste spiller, og det hjalp i forsvaret, siger træner for Thy Håndbold, Bertha Hoxer.

Herefter fik hjemmeholdet bedre fat og fik langsomt kæmpet sig ind i kampen igen, så da de to hold gik til pause, var Thy Håndbold kun bagud med et enkelt mål.

I anden halvleg fortsatte Thy Håndbold sin mandsopdækning, og det havde gæsterne fra Hornslet IF svært ved at finde løsningerne på. Dermed begyndte hjemmeholdet at sætte sig mere og mere på begivenhederne, hvor der kom mere fart i angrebsspillet.

- Pigerne viste virkelig høj moral i anden halvleg. Vores forsvarsspil blev bedre, og det smittede af, så angrebet også begyndte at fungere, siger Bertha Hoxer.

Dermed endte det med en sejr til Thy Håndbold på 27.23.

Kampfakta:

Håndbold, 2. Division

Thy Håndbold

Hornslet IF

Resultat: 27-23

Pausestilling: 13-14

Mål: Ea Jørgensen (9), Mia Engstrøm (7), Cecilie kure (5), Marlene Dragsbæk (2), Josefine Jensen (2), Sofie Westad (1) og Cecilie Dalgaard (1)

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden