Thybo snuppet med et halv kilo hash i bilen
Politiet ransagede efterfølgende mandens bopæl

Manden var i besiddelse af hele 500 gram hash - billedet her er dog fra en anden sag. Arkivfoto Michael Koch
THY:En 37-årig mand fra Thisted var torsdag klokken 17.30 så uheldig at blive stoppet af en politipatrulje, da han kom kørende ad Gl. Aalborgvej. Politiet kunne nemlig konstatere, at manden havde 500 gram hash i bilen. Efterfølgende ransagede politiet mandens bopæl, og her fandt de et par peberspray og godt 150 Viagra-tabletter. Pillerne er receptpligtige, så dem må man ikke bare have liggende uden selv at have recept på dem, oplyser Lokalpolitiet i Thisted.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.