Torsten Schack er tilbage som erhvervsordfører

Venstrepolitikeren, der er valgt i Thistedkredsen, overtager ordførerskabet fra Tommy Ahlers

Torsten Schack bliver Venstres erhvervsordfører. Arkivfoto

Torsten Schack bliver Venstres erhvervsordfører. Arkivfoto

THY-MORS:I forbindelse med, at Folketinget genoptager arbejdet efter juleferien, overtager folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen (V), der er valgt i Thistedkredsen, opgaven som erhvervsordfører for Venstre.

Det oplyser han selv i en pressemeddelelse.

Tidligere har Torsten Schack Pedersen varetaget en række delområder på erhvervsområdet, finansiel regulering, turisme, planlov, forbrugerområdet med mere, men fremover bliver Torsten Schack Pedersen igen erhvervsordfører for Venstre.

Ordførerskabet overtages fra Tommy Ahlers, som skal være Venstres klimaordfører, mens Thomas Danielsen er på barsel.

Samtidig fastholder Torsten Schack Pedersen posten som fiskeriordfører i Venstre.

Torsten Schack Pedersen er næstformand i Folketingets Finansudvalg, og sidder desuden i erhvervs- og skatteudvalget samt miljø- og fødevareudvalget.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.