Træner corona-smittet - 25 fodbolddrenge skal testes
Thisted FC handlede hurtigt, da træneren på klubbens U 17 hold i weekenden blev testet positiv for Covid-19
Opdateret kl. 14:46
THISTED: I stedet for at starte i skolen må 25 U 17 spillere fra Thisted FC i dag, mandag, til Covid-19 test. Det betyder, at skolestarten er udsat indtil resultatet af drengenes tests er kendte - og samtidig er deres træning aflyst den næste uge.
Det sker, efter drengenes træner i weekenden blev testet positiv for Covid-19. Det meddelte han klubben, som promte reagerede efter de planer, der er lavet for klubbens Covid-19 beredskab.
Søndag blev forældrene til drengene på U 17-holdet kontaktet fra med besked om at lade drengene tage en Covid-19 test mandag og gå i hjemmeisolation indtil testresultatet er kendt. Samtidig er U 17-holdets træning aflyst.
- Det er helt klart min opfattelse, at forældrene har lyttet og modtaget vores tiltag positivt, siger Brian Hanggaard, formand for Thisted FC. Tiltagene følger klubbens Covid-19 beredskabsplan.
Thisted FC har omkring 700 medlemmer, men de aktuelle tiltag omfatter udelukkende de 25 spillere på U-17 holdet.
- Nu følger vi udviklingen de næste dage og afventer svarene på de tests, U 17-holdet får lavet i dag, siger Brian Hanggaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.