Tre vigtige point til Hanstholm: Slår Klitmøller i bundgyser

Skader gjorde det svært for Klitmøller IF Lørdag eftermiddag

Hanstholm IF tog tre vigtige point. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Hanstholm IF tog tre vigtige point. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

HANSTHOLM:Der fortsat spænding om placeringerne i bunden af Serie 2 i denne sæson, hvor både Hanstholm IF og Klitmøller IF kæmper om overlevelse. Derfor var det et opgør vigtigt, som de to hold udkæmpede lørdag eftermiddag i Hanstholm.

Her var det hjemmeholdet fra Hanstholm IF, som viste klassen og vandt 2-1 og tog et stort skridt væk fra nedrykningspladserne.

- Vi vidste godt, hvordan situationen var inden kampen, så vi stillede os lidt længere tilbage og satsede på omstillinger. Det lykkedes ret godt, og vi arbejdede os godt ind i kampen, siger Per Kristiansen, der er træner for Hanstholm IF.

Klitmøller IF kom skidt fra start, og i løbet af første halvleg fik de flere udfordringer at håndtere.

- I første halvleg fik vi to skader, og vi fik også en i anden halvleg, så vi var nødt til at rykke rundt, og det gjorde det lidt sværere for os at finde rytmen, siger spillende træner for Klitmøller IF, Jakob Svane.

Derfor var det også Hanstholm IF, som scorede kampens første mål. Det kom efter 34 minutter, hvor Uffe Skinnerup blev spillet fri i venstre side og sparkede bolden fladt ind i modsatte side.

- Vi snakkede om i pausen, at vi skulle klø på i anden halvleg, fordi vi havde mere overskud, og de var pressede på grund af skader. Det lykkedes vi med, og vi havde mange chancer i anden halvleg, hvor vi kunne have scoret flere mål og lukket kampen, siger Per Kristiansen.

I anden halvleg forsøgte Klitmøller IF at få flere spillere fremad banen, men det var hjemmeholdet, der bragte sig yderligere foran efter 64 minutter. Den scoring kom efter en dribletur fra Uffe Skinnerup, som spillede Jesper Jensen fri, og han sparkede bolden op i nettaget til 2-0.

- I anden halvleg pressede vi på for at score, og det gav også chancer til dem i den anden ende. Vi havde chancerne, men målt på antal chancer er det fair, at de vandt, siger Jakob Svane.

I kampens slutning lykkedes det dog gæsterne at reducere. Det var Joseph Simmonds, der sparkede bolden helt op i hjørnet.

- Jeg synes, at vi spillede en flot kamp i dag, hvor især kontraspillet fungerede. Dog manglede det sidste, så vi kunne have lukket kampen tidligere, siger Per Kristiansen.

Kampfakta:

Fodbold, Serie 2

Hanstholm IF

Klitmøller IF

Resultat: 2-1

Pause: 1-0

Mål: 1-0 Uffe Skinnerup (34), 2-0 Jesper Jensen (64) og 2-1 Joseph Simmonds (90)

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.