Tricktyv ringer på hos Thisteds ældre

Manden var på spil på tre forskellige adresser mandag formiddag

Helle Møller Larsen
Arkivfoto
Tyveri 13. marts 2018 09:49 - Opdateret 13. marts 2018 09:55

THISTED: Tre gange mandag formiddag har en tricktyv været på spil hos ældre borgere. De to første gange ringede han på kl. 9.30 og 10 hos kvinder på 79 og 82 år, begge bosiddende på Refsvej.

Hos den 79-årige påstår manden, at han skal se nærmere på nogle utætte vinduer. Kvinden får dog mistanke til ham og lukker døren. Hos den 82-årige siger manden, at han kommer for at aflæse varme og efter at have gået lidt rundt i boligen konstaterer han, at hun skal have penge retur og spørger, om hun kan veksle. Da en hjemmehjælper kommer, stikker manden af.

Klokken 11.30 er manden på spil hos en 87-årig kvinde i Vesterstræde. Her siger han, at han er kommet for at aflæse hendes vandforbrug. Mens kvinden opholder sig på badeværelset, lusker manden rundt i hele huset, men stikker af, da en hjemmehjælper dukker op.

Alle tre forhold er anmeldt til Midt- og Vestjyllands Politi. Manden beskrives som mellem 25 til 30 år, 170 til 175 centimeter høj, almindelig af kropsbygning, hvid hudfarve, kort, mørkt hår og iført en gråblå kedeldragt.

Har man oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 114.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...