Ung mand nægtede at standse: Var påvirket af både stoffer og alkohol

Midt- og Vestjyllands Politi fattede mistanke til bilist i Bedsted

Arkivfoto

Arkivfoto

Bedsted: En 21-årig mand fra Thy fik natten til lørdag en række sigtelser på halsen, da han efter møje og besvær blev standset af en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi klokken 3.00 i Bedsted.

Ifølge vagtchef Simon Skelkjær havde den unge bilist nemlig ikke til sinds at efterkomme politiets anvisninger, da betjentene fattede mistanke til ham midt i Bedsted.

- Der gik noget tid, før de fik ham til at standse bilen, og det var der flere gode grunde til, siger vagtchefen.

Den 21-årige mand sad nemlig bag rattet, selv om han både var påvirket af narko og alkohol. Desuden var han frakendt kørekortet.

- Han er sigtet for både det ene og det andet. Herudover blev en passager i bilen sigtet for at være i besiddelse af stoffet mdma, og ejeren af køretøjet er sigtet for ikke at have sikret sig, at den 21-årige rent faktisk havde et gyldigt kørekort til at føre bilen, siger vagtchefen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.