Unge i knibe i store bølger ud for Vorupør

Redningsaktion med helikopter, efter vidne så to mænd i havet

Arkivfoto: Claus Søndberg

Arkivfoto: Claus Søndberg

VORUPØR:To unge tyske mænd på 20 og 21 år kom lørdag aften i knibe, efter de var svømmet ud i havet ud for Vorupør.

Kort før kl. 20 så et vidne de to mænd omkring 100 meter ud for kysten, og det så ud som om, de var i problemer. Derfor ringede vidnet 112, og en større redningsaktion blev indledt.

Både politi, beredskab, redningsbåd og en redningshelikopter blev indsat.

Det viste sig dog heldigvis, at de to unge tyskere selv var nået i land. Den melding indløb til politiet efter et kvarters tid.

De to unge mænd havde fået lettere skrammer, angiveligt da de havde ramt nogle sten i vandet, og de blev kørt til tjek på skadestuen.

Lørdagens vejr var bestemt ikke til svømmeture i havet:

- Det var meterhøje bølger derude, fik jeg melding om, siger vagtchef René Pagh fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.